Posted by: VU - Gentofte/Hellerup | 8. oktober, 2009

VUGH støtter Mikael Olai Milhøj (V)

VU Gentofte/Hellerup støtter i kommunalvalgkampen foreningens formand, Mikael Olai Milhøj (V). Mikael stiller bl.a. op for at forbedre det borgerlige Gentofte.

Du kan læse mere om hans kamapgne på www.mikael09.dk, kontakte ham på milhoj@vu.dk.

Hvis du er interesseret i Venstres Ungdom, kan du læse mere på VU.dk, hvor du også kan melde dig ind.

Posted by: Mikael Olai Milhøj | 28. marts, 2009

Arbejdsprogram 2009

I forbindelse med generalforsamlingen 2009 blev det nye arbejdsprogram for 2009 vedtaget.

Læs mere…

Posted by: Mikael Olai Milhøj | 28. marts, 2009

Referat af generalforsamling 2009

Tilstedeværende: Mikael, Sarah, Michael, Steen Olav, Andreas og Cecilie

1: Valg af dirigent
Mikael bliver indstillet og bliver enstemmigt valgt. Mikael erklærer generalforsamlingen for lovligt indkaldt.

2: Valg af stemmetællere
Steen Olav indstilles og vælges.

3: Formanden aflægger organisatorisk og politisk beretning
År 2008 var et stille år for VUGH. Et år med forskellige arrangementer og deltagelse i gode og spændende arrangementer så som VUs landskonference, Venstres Landsmøde mv. Året var dog i høj grad også præget af travlhed blandt bestyrelsesmedlemmerne samt medlemstilbagegang efter et flot år 2007. VUGH går derfor optimistisk ind i 2009, hvor vi skal prøve at rykke i en mere positiv udvikling med medlemsfremgang og mere aktivitet. Her er det mit klare ønske også at få nye kræfter med i foreningen, der kan komme med nye idéer og gode indspark til, hvordan vi bedst får skabt gode rammer for en god forening.

Beretningen bliver enstemmigt vedtaget

4: Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse
Vi har stadigvæk problemer med banken, men så snart vi hører fra banken og får adgang, vil der foreligge et resultat hurtigst muligt.

5: Forslag til vedtægtsændring fra bestyrelsen
Der var ikke indkommet nogen indkomne forslag, hvorfor punkter bortfalder.

6: Fastsættelse af kontingent for det næstkommende foreningsår
Mikael foreslår at fortsætte med uændret kontingent på 100 kr. pr. år. Det bliver enstemmigt vedtaget.

7: Vedtagelse af arbejdsprogram
Arbejdsprogrammet bliver vedtaget efter et par forskellige spørgsmål, f.eks. ang. aktivitetsniveau. Arbejdsprogrammet er at finde på VUGH.dk.

8: Valg af formand
Mikael genopstiller og bliver enstemmigt valgt.

9: Valg af næstformand
Mikael indstiller Thomas Munksgaard in absentia, der er indstillet på valg.
Dette bliver enstemmigt vedtaget.

10: Valg af bestyrelse og valg af 2 suppleanter
Andreas, Michael og Steen Olav stiller alle op og bliver enstemmigt valgt. Johan Topp og Joachim stiller op in absentia og bliver også valgt.
Der bliver ikke valgt nogen suppleanter, men generalforsamlingen accepterede, at bestyrelsen bliver selvsupplerende efter behov.

11: Valg af 1 revisor
Sarah stiller op og bliver enstemmigt valgt.

12: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer til Venstre i Gentofte
Mikael genopstiller og bliver enstemmigt valgt. Thomas bliver også genvalgt in absentia.

13: Evt.
Da der var relativ mange nye medlemmer tilstede, blev der diskuteret meget VU og VU struktur.
Mikael vælger at takke Christian og Marie for godt samarbejde i bestyrelsen.

Mikael takker herefter for god ro og orden og erklærer generalforsamlingen for lukket.

Posted by: Mikael Olai Milhøj | 11. marts, 2009

Generalforsamling og fest

VUGH tager sammen til fest hos VU København fredag d. 13. marts. Da baren først åbner kl. 21:00, mødes vi på Skt. Peder kl. 19:00 til noget warm up, inden vi sammen drager afsted fra Hellerup St. VU København har lovet, det bliver en vild, vild fest, så der er selvfølgelig ingen undskyldninger for ikke at komme.

Derudover afholder vi lettere forsinket generalforsamling i VUGH torsdag den 26. marts på Skt. Peder. Læs nedenstående invitation for flere informationer. Husk tilmeldsfrist 19. marts.

——————————————————————————————

Kære liberale medlemmer!

Endnu et år er gået og endnu et år står for døren. Dette år bliver et meget interessant år, hvor vi skal igennem to valg: EP-valget til juni og kommunalvalget til november. Det er altså meget vigtigt, at vi får styrket foreningen inden da, så vi kan føre en så stærk mulig valgkamp som overhovedet muligt.

Da et nyt år betyder, at der skal gennemføres en generalforsamling, indbyder VU Gentofte/Hellerup til generalforsamling:

Torsdag 26. marts kl. 18:00 på Skt. Peder v. 7/11 på Strandvejen

Dagsordenen vil jf. vedtægterne være:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Formanden aflægger organisatorisk og politisk beretning.
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
5. Indkomne forslag fra bestyrelsen og medlemmerne.
6. Fastsættelse af kontingent for det næstkommende foreningsår.
7. Vedtagelse af arbejdsprogram.
8. Valg af formand.
9. Valg af næstformand.
10. Valg af bestyrelse og valg af 2 suppleanter.
11. Valg af 1 revisor.
12. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer til Venstre i Gentofte.
13. Eventuelt. (alt kan diskuteres, intet kan besluttes)

Når generalforsamlingen er færdig, vil vi tage ud til Big Bowl i Valby for at skyde det nye år i gang. Det kræver dog bindende tilmelding at deltage i denne del og kan ske til MikaelMilhoj@gmail.com eller 28 18 69 08. Facebook-tilmeldinger og andet er altså ikke nok! Sidste tilmeldingsfrist er 19. marts. Prisen for arrangementet følger umiddelbart efter.

Posted by: Mikael Olai Milhøj | 3. marts, 2009

VUGH deler kampagnemateriale ud!

VU Gentofte/Hellerup vil dele kampagnemateriale ud på gymnasierne i Gentofte Kommune torsdag d. 5 marts. Vi mødes 07:30 på Hellerup St. og vil i løbet af dagen komme forbi Øregård, Ordrup og Aurehøj.

Har du lyst til at deltage, kan du skrive til MikaelMilhoj@gmail.com eller sms’e på 28 18 69 08.

VUs nye kampagne handler om, at vi modsætter den generelle tendens til, at folk mener, at statslig overvågning er ok, at statslig rygeforbud er ok og at det er ok at smide bilerne ud af byerne.

Man kan læse meget mere om kampagnens indhold på VUs egen hjemmeside.

Velmødt!

Posted by: Mikael Olai Milhøj | 20. januar, 2009

VU introarrangement

Venstres Ungdom holder introarrangement i weekenden lørdag d. 7. februar til søndag d. 8. februar. Alle nye medlemmer eller medlemmer, der ikke har været så aktive i VU sammenhænge, er ganske velkomne! Man kan læse mere på VU’s egen hjemmeside (der i øvrigt er ny og stærkt kan anbefales!), hvor der også er et link til webshoppen, hvor man kan købe det.

VU Gentofte/Hellerup afholder snart generalforsamling – en dato kommer snarest!

Posted by: VU - Gentofte/Hellerup | 25. november, 2008

Arrangementer dec. 08

VUGH holder følgende arrangement i december:

Tirsdag 2. december kl. 19:30: Juleafslutning
Vi spiser æbleskiver og har noget politisk, vi skal have diskuteret. Hvad er vores mål til kommunalvalget i slutningen af 2009 og hvordan vil vi gøre folk opmærksomme på det i løbet af året? Har vi nogle mærkesager, vi gerne vil fokusere på?Mikael indleder med et mindre oplæg om Venstre i Gentoftes kommunalpolitiske strategi og hvordan vi evt. kunne forholde os til det.

Tilmelding på tilmelding@vugh.dk

Fredag 19. december kl. 19:00: VUGH Introarrangement
Da vi har været ude med kampagnebussen i løbet af ugen afholder vi et introarrangement for de nye medlemmer og andre interesserede. På mødet vil der være et oplæg om VU, Venstre og liberalisme samt politisk debat om både aktuelle og ideologiske emner.

Arrangementet er gratis og foreningen vil servere lidt julehygge. Inviter gerne så mange med som muligt!!!
Arrangementet foregår i Kildeskovshallen, klubrum 8!

Tilmelding på tilmelding@vugh.dk

Posted by: VU - Gentofte/Hellerup | 30. oktober, 2008

Præsidentvalg i USA

Tirsdag den 4. november afholder VU et arrangement for alle VU’ere på sekretariatet ved Nørreport st. Det er en oplagt mulighed at komme hen og møde de mange forskellige VU’ere rundt omkring i landet samt udvide sit netværk.

Tilmelding til tilmelding@vugh.dk – husk det er i orden at tage sine liberale venner med.

I samme omgang er vores bowlingaften samme aften aflyst og vi er i gang med at finde en ny aften for den.

Vi glæder os til at se jer den 4.!

 

Posted by: Mikael Olai Milhøj | 26. oktober, 2008

LÆSERBREV: Udlicitering til gavn for kommunens borgere

Jeg har fået et læserbrev i Villabyerne, bragt onsdag 29. oktober 2008, der omhandler oppositionens modstand mod udlicitering af hjemmeplejen i kommunen.
Læserbrevet kan læses her.

Læs mere…

Posted by: VU - Gentofte/Hellerup | 17. september, 2008

Aktivitetskalender efterår 08

Efter en udvidet sommerferie pga. studiestart hos de fleste bestyrelsesmedlemmer, er VU Gentofte/Hellerup nu klar til igen at afholde og deltage i et hav af arrangementer.
Vi vil bl.a. lægge endnu mere fokus på det politiske aspekt, end vi har gjort før.
Vi prøver så vidt muligt at lægge arrangementer første tirsdag i hver måned (med forbehold for ændringer, der vil blive anført bl.a. her).

Først og fremmest prøver vi at fortsætte med at lave arrangementer efter det gode princip om, at vi i uformelle rammer blander det politiske og sociale. I denne sæson vil vi dog have endnu mere fokus på det politiske, der nok har været nedprioriteret lidt over tid.

I efteråret vil vi i foreningen bl.a. diskutere, hvad vi skal mene op til kommunalvalget i kommunen i 09 og hvilke mærkesager vi skal fremføre og hvordan vi skal køre sådan en kampagne.
Vi vil også komme ind på mere om den liberale grundideologi, herunder især hvordan liberalismen og ikke socialismen er frisindets ideologi og hvordan det er kommet til udtryk hos forskellige liberale filosoffer.

For at styrke vores komptencer vil vi også deltage i en række arrangementer arrangeret af andre. Vi vil deltage i CEPOS Gå-hjem-møder, VUs kurser samt arrangere møder med forskellige politikere.

Læs mere…

Older Posts »

Kategorier